Fugle, katte og når matematik ikke er nok
Jeg fik et foderbræt i julegave. Det er godt; der er mange fugle i haven. Til gengæld er der også en hel del katte. Kattens natur er at spise fugle; jeg kan dårligt bebrejde den, jeg gør det jo selv, med stor fornøjelse.
På den anden side, så er det mit matrikelnummer og alle kattene her i kvarteret har en fin håndmalet keramikskål med deres eget navn (og fyldt med økologisk kattemad) stående lige ved siden af lille Victor-Emils eller Sophie-Amalies Trip-Trap stol.
Så jeg besluttede mig for at hænge foderbrættet op i et træ fra en stålwire, i stedet for at stille det på en fod, sådan som det ellers gøres traditionelt (gerne på en birkegren med trefod, har jeg noteret mig).
Der var et oplagt problem, den første storm ville temmelig sikkert sætte hele konstruktionen i svingninger og smadre den imod træet. Heldigvis har jeg set på Discovery Channel, hvordan man med store tunge vægte (svingningsdæmpere) jordskælvssikrer højhuse.
Så hvis man kan forhindre dem i at falde sammen, burde det at sikre et foderbræt være ret ligetil. Desuden havde jeg gemt mine noter fra ”Mekanik 3” på teknikum forvisset om, at de en dag ville komme mig til nytte (det gjorde de nu ikke).
Hvis blæsten giver denne påvirkning:
y(t)= Y sin(`9; t)
Så vil foderbrættet svinge sådan her:
mp(t) = Y (d2 + (c `9;)2)1/2 sin(`9; t - `6;1 - ^5;) / {(d - m `9;2)2 + (c `9;)2}1/2
Det er altså ikke så komplekst, som det ser ud til ved første øjekast. Jeg hyggede mig med, at regne på det nogle timer og hang derefter foderbræt og svingningsdæmper op efter følgende formel: Brættet skal hænge så lavt, at det kan ses fra vinduet og svingningsdæmperen (nedenunder) så højt at græsslåmaskinen kan køre under.
Konklusion? Matematik er sjovt, men man skal ikke altid forvente at det kan bruges i virkeligheden a86;
